Hvordan søger man
Tilskudsordningen hører ind under loven om udvikling af fiskeri og akvakultursektoren.
Det er NaturErhvervsstyrelsen, som giver det endelige tilsagn og som udbetaler den økonomiske støtte.
Derfor skal du også læse
NaturErhvervsstyrelsens særlige vejledning og ansøgningsskema.
Projektet skal også falde ind under vores indsatsområder.
Find brochuren her.Ansøgning skridt for skridt1) Kan din projektidé støttes? Ring eller skriv til koordinatoren. Hun kan være med til at målrette din projektidé.
2) Hvad koster det? Der skal 2 tilbud eller lignende på alle udgifter. Regn det hele igennem.
3) Udfyld ansøgningsskema. Koordinatoren hjælper gerne med spørgsmål, som du ikke lige kan svare på.
4) Lav en projektbeskrivelse på 2-5 sider. Er du ikke så skrap ved computeren - og kender du ingen som er -, hjælper koordinatoren med den side af sagen.
5) Vær i god tid!
Ansøgningen kan afleveres, når I er klar. Hvis I gerne vil i gang med det samme, kan I gå i gang for egen regning og risiko - men først når ansøgningen er afleveret til Fiskeri LAG Fyn.
FinansieringStøttesatsen er på maksimalt 40% for erhvervsprojekter og maksimalt 60% for almennyttige projekter.
Bestyrelsen kan vælge, at dit projekt skal have en mindre støttesats, fx. hvis der er mange ansøgere, eller hvis dit projekt kun i mindre grad opfylder formålene.
Det betyder, at du selv skal ud at skaffe resten af midlerne. Det kan fx være tilskud fra kommunen og fra fonde. Det kan være lån. Eller det kan selvfølgeligt også være dine egne penge. Frivilligt arbejde kan indgå i egenfinansieringen af almennyttige projekter.