|
|
 |
Renovering af jollehavnen i Dyreborg HavnProjektet går ud på at bygge en ny jollehavn. Det er et delprojekt i en forestående renovering af Dyreborg Havn. Havnen skal bevares i sin oprindelige form og arkitektoniske udtryk, til glæde for fiskeri, turisme og rekreative aktiviteter. Foreningen Dyreborg Havn har ejet og drevet havnen siden dens etablering i 1940. Medlemskredsen var da fortrinsvis fiskere. I dag består kredsen stadig udelukkende af lokale beboere, som har deres både liggende i havnen. Havnen har i dag mindre betydning for det profesionellle fiskeri, men en stor betydning for turismen og for de lokale beboeres levevilkår. Der er dog stadig tre deltidsfiskere.
Konkret består projektet i nybygning af en række broer, en havn i havnen. Hovedprojektet Renovering af Dyreborg Havn håber man at finansiere på anden måde. Faaborg-Midtfyn Kommune yder støtte i form af hjælp til projektering og projektledelse.
Havnen ønsker at der skal være planlagt for nye aktiviteter på havnen, og de har indsendt forslag til kommunen, om at der i lokalplanen afsættes plads og mulighed for etablering af mindre fiskeforarbejdningsaktiviteter, fx. røgning af fisk.
Ansøger: Foreningen Dyreborg Havn, Dyreborgvej 34, 5600 Faaborg. Bevilliget beløb: 105.000 kr. Byggeriet er planlagt til at blive udført i 2009. Projektet er med til at forny/udvikle kystlandsbyer/småhavne.
Updated
11/22/2011 /
By
owner
|
 |
|